ALMEGO®

I 2019 lancerede CHYMEIA softwaren ALMEGO®.

ALMEGO® er en software, som CHYMEIA har udviklet på gennem flere år. Baggrunden er, at vi gerne vil levere den samme ydelse som i AlphaOmega, men på en CLOUD platform. ALMEGO® kan således tilgås via en browser, og dermed er det muligt for CHYMEIA at udbrede løsningen effektivt til andre dele af Europa og Verden.

ALMEGO® er udviklet på baggrund af AlphaOmega, og på sigt kommer softwaren til at afløse AlphaOmega ved at tilbyde de samme muligheder som i AlphaOmega på en bedre, mere moderne, mere effektiv og mere brugervenlig platform. Herudover vil der også komme helt nye muligheder og funktionaliteter i ALMEGO®.

Lige nu er ALMEGO® alene en software til udarbejdelse af SDS, men ALMEGO® vil snart også indeholde mulighed for at håndtere arbejdsinstruktioner og kemisk APV.

 

Migration fra AlphaOmega til ALMEGO kommer til at foregå med hjælp fra CHYMEIA og et specialudviklet migreringsværktøj, som kan sikre en hurtigt og enkel overførsel af data.

Hvis du allerede bruger AlphaOmega, så har du sikkert en række spørgsmål omkring den nye software. Vi har svaret på de typisk spørgsmål her, men du er også meget velkommen til at kontakte os direkte og høre mere om, hvordan vi sikrer, at netop dine behov også bliver tilgodeset i ALMEGO®

De typiske spørgsmål 

Her følger svar på nogle af de typiske spørgsmål, vi møder fra kunder, som i dag anvender AlphaOmega. Hvis I ikke finder svar eller bare gerne vil høre mere om ALMEGO, så kontakt os endelig direkte på mail eller telefon.

Har I så to software løsninger, der kan det samme?

Både ja og nej. I den første tid vil ALMEGO® alene være en software til SDS, og den indeholder derfor ikke præcis de samme funktionaliteter som AlphaOmega. Men ALMEGO® vil løbende blive udbygget med nye funktioner. I 2021 vil ALMEGO være udbygget til at håndtere kemiske arbejdsinstruktioner og kemisk APV.

Skal vi så til at skifte til en anden løsning?

ALMEGO® er bygget på baggrund af AlphaOmega, så et skifte til den mere moderne platform i ALMEGO® vil være naturligt og attraktivt på grund af de nye fordele som følger med. Men vi vil lægge individuelle planer med hver enkelt virksomhed for at sikre en god løsning for alle typer af behov.

Skal vi så taste det hele ind igen?

NEJ – det er meget vigtigt at understrege, at vores vigtigste opgave er at gøre migrationen fra det ene system til det andet så nem som muligt. Vi har derfor udviklet et migrationsværktøj, som kan sikre overførelsen af jeres data, så I hurtigt kan fortsætte i ALMEGO®, hvor I slap i AlphaOmega. 

Skal jeg så lære at bruge en helt ny løsning?

Når man migrerer, vil man også blive tilbudt træning. Men da logikken i det nye system ligner den i AlphaOmega vil skiftet være let – også selv om brugerfladerne har et mere moderne udtryk. Desuden er der langt mere indbygget guidance i den nye løsning.

Bliver det dyrere at skifte?

Nej, udgangspunktet er, at der vil være en længere periode, hvor vi tilbyder nuværende kunder at skifte til samme pris, som man betaler nu. 

Hvilke fordele får jeg ved at skifte til ALMEGO®?

En ny lækker og brugervenlig brugerflade • Opdateringer der sker centralt • Chatfunktion i softwaren • Mere indbygget hjælp i brugerfladen • SDS WEB søge modul • Flere sprog/lande, f.eks. USA, Kina, Sydafrika, Belgien, Østrig og Irland

Bliver AlphaOmega fortsat opdateret?

Ja. AlphaOmega vil blive opdateret i henhold til væsentlige ændringer i lovgivningen, og det er værd at bemærke, at AlphaOmega fortsat er vores software til udarbejdelse af kemiske arbejdsinstruktioner og kemisk APV.  

Hvad med sikkerheden, når oplysninger ligger på nettet?

Datasikkerhed har ofte mere med sikkerhedsforanstaltninger og sikkerhedsrutiner at gøre, end det har med placeringen af data at gøre. Data er ikke pr. definition usikre, fordi de ligger i skyen, det gør mange af jeres nuværende data sandsynligvis allerede. Vi bruger Microsoft Azure platformen og den sikkerhed som følger med fra dem, herunder mulighed for ”two-factor-authentication”. Har I en bekymring omkring datasikkerhed, eller vil I høre mere, så bed jeres IT om at kontakte CHYMEIA.

Kan jeg skifte allerede nu?

Hvis du bruger AlphaOmega alene til udarbejdelse af SDS, så vil vi relativt hurtigt kunne få dig over på ALMEGO®. Kontakt os og aftal/hør nærmere. Men uanset om vi hører fra jer eller ej, så vil vi proaktivt tage en dialog med alle SDS-brugere i løbet af 2020, så vi sammen kan vurdere mulighederne for og fordelene ved at migrere.

Cookies