CHYMEIAs historie

CHYMEIA ApS er grundlagt af kemiker Johannes Jind, der også har udviklet AlphaOmega. Johannes Jind er uddannet kemiker fra Århus Universitet. Men han er også programmør, og han havde allerede dengang mange års erfaring med kemikalielovgivningen. Det var den baggrund, der gjorde det muligt for ham at udvikle programmet AlphaOmega. Processen var nemlig både tidskrævende og kompliceret. Kun med dyb indsigt i alle tre discipliner, var det muligt at skabe et unikt værktøj som AlphaOmega.

Et nyt værktøj udvikles
Tidligt i sin karriere blev det klart for Johannes Jind, at kemikaliestyringen i Europa var temmelig mangelfuld. Han oplevede dagligt fejl i vigtige miljødokumenter eller håndteringen af kemikalier. Senere europæiske undersøgelser (bl.a. CLEEN, 2004) har da også bekræftet, at der faktisk er fejl i hovedparten af de europæiske sikkerhedsdatablade og etiketter.

Det var klart, at de mange fejl og mangler primært skyldtes, at der manglende effektive værktøjer til at udføre disse opgaver og ikke mindst de komplicerede beregninger, der ligger til grund for faremærkning, klassificering m.m. Udviklingen af et sådant program, var en opgave Johannes Jind påtog sig, da han startede udviklingen af AlphaOmega.

Udviklingsarbejdet tog nogle år, men resultatet stod mål med drømmen i 2007: Et avanceret værktøj, der genererede oplysninger og dokumenter automatisk. Det gjorde kemikaliestyringen og udarbejdelsen af miljødokumenter lettere end nogen sinde, og samtidig blev risikoen for fejl reduceret betydeligt.

Programmet fik på få år en bred kundekreds, der spænder fra enkeltmandsvirksomheder til nogle af Danmarks største koncerner. Programmet bliver løbende udviklet og opdateret. I 2010 kunne AlphaOmega, som en af de allerførste software-løsninger i verden tilbyde en indbygget og komplet CLP-beregning.

CHYMEIA betyder kemi

Chymeia er opkaldt efter det græske navn for kemi, og som firmalogo benyttes det græske tegn c (chi), der er forbogstavet i ordet. Udtalen kan diskuteres, da ordet jo har græsk oprindelse. Den nygræske udtale af ordet er: Chy-mí-a med en ch lyd, tryk på i'et og e'et der forsvinder. På de fleste sprog benytter man imidlertid K i stedet for ch lyden, og udtalen bliver derfor: Ky-mí-a. Navnet er måske ikke det letteste at udtale, men det har sine dybe rødder i det, det hele handler om, nemlig kemi.

Kontakt os

CHYMEIA ApS
Universitetsparken 2
4000 Roskilde
Tlf: +45 7240 1622
Email: info@chymeia.com

Cookies